lørdag den 16. februar 2013

Se film med Kusama på Louisiana Channel

Yayoi Kusama (f. i Japan 1929) er verdenskendt for sine mønstre af prikker og net, der komponeres i store intense værker. Kusama har markeret sig indenfor mange forskellige medier som maleri, tegning, skulptur, film, installation og performance. I dag bor hun på et hospital for mentalt retarderede i Japan og arbejder hver dag i sit nærliggende atelier.

 Se interviewet med Kusama på Louisiana Channel.

 http://channel.louisiana.dk

søndag den 10. februar 2013

Regeringen lancerer vækstplan for kreative erhverv og design


Så er regeringens vækstplan for de kreative hverv på gaden.Vækstplanen skal bidrage til, at Danmarks styrker og potentialer på det kreative erhvervsområde udnyttes til at skabe vækst og beskæftigelse. Vækstplanen rummer i alt 27 konkrete initiativer, som bl.a. er målrettet virksomhederne i de kreative erhverv samt de virksomheder, der bruger design til at udvikle og differentiere deres produkter.


 Med vækstplanen vil regeringen styrke væksten i de kreative erhverv, der tegner sig for 6-7 pct. af den samlede omsætning og beskæftigelse i dansk erhvervsliv, svarende til ca. 85.000 beskæftigede og en årlig omsætning på ca. 200 mia. kr. Danmark står især stærkt inden for arkitektur, mode og design, der i de senere år har oplevet stor fremgang. Derudover bidrager de kreative erhverv til innovation og vækst i det øvrige erhvervsliv, herunder i danske industri­virksomheder, der anvender design- og brugerdreven innovation til at udvikle deres produkter og services.

Vækstplanen har fire overordnede indsatsområder:
  • Forretningsmæssige kompetencer og adgang til finansiering skal styrkes
  • Der skal ske en hurtigere markedsmodning af nye kreative produkter og designløsninger
  • Væksten i de kreative erhverv skal understøttes af gode uddannelser og stærk forskning
  • Danmark skal være et internationalt vækstcenter for arkitektur, mode og design
Læs selve vækstplanen her

tirsdag den 5. februar 2013

More.Creative - søg nu

Region Midtjylland er et væsentligt centrum for kreativitet og innovation i Danmark. Ambitionen er, at regionen over de kommende år vil udvikle sig til en international, fremadskuende vækstregion.


More.Creative er rygraden i regionens kreative vækststrategi og skal udvikle fremtidens forretningsområder i krydsfeltet mellem de forskellige kreative brancher og mellem de kreative brancher som helhed, samt andre private og offentlige aktører.

Derfor søges der nu op til 8 partnerskaber, som i løbet af 2013 kan vise nye veje til, hvordan man realiserer potentialet i de kreative virksomheder.

mandag den 28. januar 2013

IVÆRKSÆTTERPRISEN 2013

ER DU ØSTJYLLANDS MEST LOVENDE IVÆRKSÆTTER?

Så er det nu du skal gå ind på www.i-prisen.dk




Meld din virksomhed til konkurrencen om Iværksætterprisen Business Region Aarhus 2013, og vind et mentorforløb med nogle af Danmarks dygtigste erhvervsledere.

For at deltage skal din virksomhed være stiftet i 2010 eller senere, du skal have et CVR nr. og din virksomhed skal have adresse i Business Region Aarhus, der tæller kommunerne Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs.

Sidste tilmeldingsfrist er 22. februar. Vinderne kåres på Iværk&Vækst i Aarhus d. 18. april.

Læs mere om prisen på www.i-prisen.dk

Borgmester Jacob Bundsgaard udtaler:

"45 procent af jobvæksten i Danmark sker i nyetablerede virksomheder. Business Region Aarhus har derfor stor fokus på at skabe de helt rigtige vilkår for iværksættere og dermed gøde jorden for vækst og udvikling i vores område. Sammen med en lang række aktører arbejder vi til stadighed på at styrke tilbuddene for personer, som tør satse stort og starte deres virksomhed. Når Iværk & Vækst holdes i 2013 i Aarhus for første gang, giver det mulighed for at sætte ekstra spot på de mange tilbud som findes og give iværksætterne et godt overblik over, hvor de kan hente hjælp til deres forretning."




lørdag den 26. januar 2013

Kunst i Det Nye Universitetshospital i Aarhus


Der er nu en unik mulighed for at komme med et udsmykningsforslag af en hvis kaliber. Det Nye Universitetshospital i Skejby er nemlig på udkik efter kunstnere til en konkurrence om at udsmykke de mest  brugte områder på det nye, store sygehus. 

Ideen med kunsten i DNU-projektet har fra begyndelsen været, at den kunstneriske dimension skulle integreres i den arkitektoniske helhed af byggeriet.

  • Fire kunstnere skal udsmykke DNU’s ankomst- og exithaller samt hovedgangene.
  • Kunstnere kan melde sig indtil den 31. januar.
  • Fra den 4. februar til den 4. maj skal otte kunstnere give hver deres bud på udsmykningen.
  • Fire vindere kåres i juni.
Der er forhåndsinviteret fire kunstnere:

• Thierry Feuz, Schweiz
• Michael Jäger, Tyskland
• Matt Mullican, USA
• Den danske kunstnergruppe Island Life ved Christina Hamre, Charlotte Bergmann Johansen, Nanna Starck og Annesofie Sandal.

Kunsten integreres løbende i den igangværende byggeproces, der afsluttes i 2019.

Bygherren bag projektet er Region Midtjylland, som sammen med staten betaler for byggeriet.


onsdag den 23. januar 2013

InspireActionAarhus

Der er altid brug for driftige iværksættere og folk med mod til at igangsætte ambitiøse projekter! 

Den 29. januar afvikler foreningen "InspireActionAarhus" et meget spændende og ambitiøst projekt med deltagelse af hot shots som Simon Sinek & Bjarke Ingels. Dagen afrundes med live performance med TURBOWEEKEND.
INDHOLD + NETWORKING + TURBOWEEKEND (så bliver det vist ikke bedre...)
Bak op om dette super fede arrangement i Aarhus!


 Læse mere & køb billet her: inspireactionaarhus

Venue: 
Centralværkstedet
Værkmestergade 9
8000 Aarhus C

onsdag den 16. januar 2013

Hvem sagde, at maleriet er dødt?



100 af morgendagens malere

Så er der mulighed for at tilmelde sig "100 painters of tomorrow" (til 15 marts, 2013), Beers Lambert, London. Join in guys!



EMERGING ARTISTS - AWARD EXHIBITION

Exhibition extended – until Saturday 26, January, 2013

Due to overwhelming response, the Emerging Artists - Award Exhibition at the gallery has been extended until January 26, 2013. The seven exhibiting artists were selected from over 1500 worldwide submissions, and judged on criteria such as progression, innovation, and excellence in four artistic fields: Painting & Drawing; Photography & Other Two Dimensional Media; Sculpture & Installation; and Video, Performance, & New Media Forms.

søndag den 13. januar 2013

Tiger licking girls but

For mange år siden spottede jeg Nathalie Djurberg ( f. Lysekil, S, 1978 bor og arbejder i Berlin) på Momentum-biennalen i Moss. Jeg var yderst imponeret af hendes animerede videoer med figurer af ler og arrangerede hurtigt det der skulle blive den første solo udstilling med hendes værker. Efterfølgende repræsenterede jeg (via MOGADISHNI) Nathalie Djurberg og sikrede hendes internationale gennembrud via præsentation af hendes værker på messen "LISTE" i Basel.

Nathalie Djurberg
Tiger Licking Girl's Butt, 2004
Clay animation, digital video

Nathalie Djurberg er i dag repræsenteret af gallerierne Zach Feuer, New York og  Gió Marconi, Milano ligesom hendes værker bl.a. findes i samlingerne på Solomon R. Guggenheim museet, NY; Museum of Modern Art, NY og Hammer Museum, Los Angeles, CA.



Udstillingen “The Parade" blev oprindeligt organiseret af "The Walker Art Center, Minneapolis" og installationen blev efterfølgende vist i The New Museum’s Studio 231 space.