Dansk Design Center vil gøre op med sin tunge arv og fokusere på fremtidens design. Fra 1. januar 2013 vil huset ikke længere have en butik, udlejning af konferencefaciliteter ophører, og DDC holder op med at præsentere store udstillinger. DDC åbner i ny form til april.
”DDC har i mange år beskæftiget sig med nutidens og fortidens design
og har registreret og kommunikeret eksisterende trends og begreber. Man
kan sige, at vi har kigget mere i bakspejlet og ud af sideruden end ud
af forruden. Men hvis vi skal bidrage til, at designere og dansk design
får en rolle at spille i fremtiden, må vi lave om på dét”. Det er, ifølge DDCs CEO Nille Juul-Sørensen, den korte version af grunden til, at DDC lige nu er ved at genopfinde sig selv.
Udviklingen inden for de områder, som kommer til at betyde mest for
fremtidens design, foregår i raketfart, fortæller Nille Juul-Sørensen.
Nye idéer og koncepter formes i tværgående teams med blandet faglig
baggrund, og ingen kan længere selv følge med i, hvad der samlet sker,
og hvordan nye materialer, ny teknologi og hurtigere kommunikation vil
ændre mulighederne for design.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar