tirsdag den 26. marts 2013

Magic Mushrooms skal pryde Dokk1



Dejligt for Aarhus at der er udvalgt et kunstværk med internationalt format! Jeg husker stadigvæk et af Michael Elmgreen & Ingar Dragsets imponerende værker fra 1997 "Powerless Structures", Louisiana. Makkerparret har fortsat udviklingen siden da og leverer kontinuerligt nyskabende og udfordrende installationer.

Michael Elmgreen & Ingar Dragset, Powerless structures, (Magtesløse strukturer), 1997

Elmgreen & Dragset, har med værket Magic Mushrooms vundet den første – og største - konkurrence om kunstnerisk udsmykning af Dokk1.

Elmgreen og Dragset udtaler om deres værk: ”Drømmen om en imaginær verden har eksisteret til alle tider. Byer, som ikke kan nås i fysisk forstand, men som kun kan begribes gennem vores forestillingsevne. Vores forslag til Dokk1 viser en arkitektur i arkitekturen - en fantasiby, der udfordrer den besøgendes perception og indbyder til at blive oplevet fra nye synsvinkler alt efter, hvor man vil befinde sig i bygningen.”

http://www.realdania.dk/Presse/Nyheder/2013/Urban+Mediaspace+Kunst_200313.aspx