De seneste udgaver af SPOT Festival har ikke bare vist at musikkens, filmens og interactive-industriens verden er i rivende udvikling, men også hvor meget genrerne bruger og inspirerer hinanden til helt nye udtryk og platforme. Lokalt, nationalt og internationalt.
 |
Henrik Vibskov var blandt oplægsholderne og med i juryen |
Men de argumenter gælder i lige så høj grad, når det gælder mode. Derfor er det kun naturligt, at mode- og designverdenen nu indtræder på lige fod i SPOT-samarbejdet, og allerede i år sætter markante aftryk på SPOT+ programmet, som er SPOT Festivalens særskilte afdeling for dansk/international networking, konference og vidensdeling.
Det er et samarbejde med det regional vækstinitiativ HEADSTART FASHION og Via Design, som sikrer de nye indslag på SPOT, og årets program skal ses som en forsmag på, hvad de kommende år vil byde på.
 |
Jacob Kamp Berliner var blandt oplægsholderne |
Leder af HEADSTART FASHION Christian Chapelle ser store muligheder i samarbejdet og udtaler:
”Talent og innovation er afgørende for, at danske virksomheder og ikke mindst modebranchen kan begå sig på de internationale markeder og et øget fokus på talent og innovation kan potentielt fungere som en motor for vækst.
Med SPOT+ partnerskabet og samarbejdet med VIA Design, ønsker HEADSTART FASHION desuden at fortsætte arbejdet med at lave strategiske værdiskabende alliancer. Målet er at sætte yder-ligere fokus på talent og at undersøge muligheder for krydsbefrugtning mellem brancher.”
 |
Chris Pedersen var blandt de spændende oplægsholdere |
Netop arbejdet med talent i modebranchen er helt essentielt for VIA Design. Ingrid Søe som er Uddannelse- og forskningschef ved VIA Design udtaler:
”Det er vigtigt altid at være på forkant med at spotte og supportere unge talenter. Derfor er HEADSTART FASHION og VIA Design også ”SPOT on”, når det gælder om at være en del af de spændende koblinger i den kreative branche.”
 |
Christiane Schaumburg-Muller
|
På konferencen blev der da også uddelt en SMARTEYES DESIGN AWARD, som gik til Anna Nydam – nyudklækket designtalent fra Designskolen Kolding. I dommerpanelet sad tv-vært Christiane Schaumburg-Müller O’Connor, designer Henrik Vibskov, moderedaktør Sarah Bojesen og medstifter, direktør for SPOTT Trends & Business Anja Bisgaard Gaede og Kopenhagen Furs Julie Maria Iversen.
 |
Vinder af SmartEyes Design Award
|